Patient case 3

Diagnose: Acne Vulgaris

Acne er en inflammatorisk hudsygdom i hårsækken og den tilhørende talgkirtel. Den rammer ca 80 procent af alle unge i varierende grad. Er primært lokaliseret til ansigtet og dernæst ryg og brystregion.

Risikoen for cictarice- og keloiddannelser tiltager med sværhedsgraden, samt arveligheden, varigheden og graden af manipulation

Sequelae I form af erythem og hyperpigmentering er hyppigt forekommende.

Lokalbehandling:
benzoylperoxid (Basiron®) x 1-2 Dagl., azelainsyre (Finacea®) x 2 Dagl., adapalen (Redap®) x 1 Dagl., clindamycin (Dalacin) x 2 Dagl., adapalen/bezoylperoxid (Epiduo®) (0,1 mild/moderat og 0,3 % moderat/svær acne ) x 1 dagl., clindamycin/benzoylperoxid(Clindoxyl) x 1 Dagl., clindamycin/tretinoin (Acnatac) x 1 dagl.

Systemisk behandling:
tetracyklin, tetralysal, doxycyklin, makrolider, p-piller, isotretinoin

Adherence: De unge er ofte betydeligt psykosocialt påvirkede af deres acne. Derfor er det vigtigt at fastholde dem i behandlingen og fortælle, at hvis der er effekt og de stopper behandlingen for tidligt, kommer der hurtigt recidiv. Gastritsymptomerne ved systemisk antibiotikabehandling kan tit omgås ved at spise lidt mad ved indtagelsen (ikke mælkeprodukter til tetracyklinerne), eller de første 2 uger tage én tablet/kapsel ved sengetid.

 

Dermatologens anbefaling:

Hurtig igansættelse af behandling og fastholdelse i behandlingen er vigtig for at forebygge ardannelser.

Åbne og lukkede comedoner: Benzoylperoxid (Basiron®) 1-2 x dagl., azelainsyre (Finacea®) 2x dagl., adapalen (Redap®) 1x dagl.
- Det tager tid!

Papulopustuler: Kombinationspræparater: Clindamycin/bezoylperoxid Clindoxyl 1 x dagl., Adapalen/benzoylperoxid
(Epiduo® 0,1 mild/moderat og 0,3 % moderat/svær acne) 1x dagl , Clindamycin/tretinoin (Acnatac) 1 x dagl. Effekt indtræder efter ca 6 uger. Evt. p-piller til kvinder.

Officielle guidelines og rekommandationer vedrørende brug af antibiotika bør tages i betragtning. – minimering af antibiotika anbefales for at nedsætte risisi for resistens udvikling.

Infiltrerede papulopustler: systemisk behandling tbl. tetracyklin 500 mg x 2 dgl eller caps tetralysal 300 mg x 2 dgl + lokalbehandling uden antibiotika i 6 uger (Epiduo® 0,1 mild/moderat og 0,3 % moderat/svær acne). P-piller til kvinder. Ved manglende effekt henvisning til dermatolog.

Dybere infiltrerede papulopustler, cyster og begyndende cicatrice dannelser: Henvisning til dermatolog mhp caps isotretinoin.

 

Patient case 12

Smertefuld behandlingsresistent sår gennem 3 måneder.
23 årig mand i behandling med Salazopyrin for Mb Crohn udvikler indenfor 3 mdr. et smertefuldt sår på crus. D+R negativ for patogene bakterier. Biopsi fra sårkant uden tegn på malignitet men inflammation med neutrofile granulocytter. Basis sårbehandling med fibrin opløsning og absorberende skumbandage uden tegn på opheling. Ingen anamnese med arteriel eller venøs insufficiens.

Hvad er diagnosen og hvilken behandling vil du foreslå?

Patient case 11

72 årig kvinde med overfladiske varicer og hævede ben udvikler kløende udslet anteriort hø crus.

Hvad er diagnosen og hvilken behandling vil du foreslå?

Patient case 10

Hudkløe gennem 3 måneder.
23 årig mand, tidligere hudrask nu gennem flere måneder kløe mest i venstre fodsål. Har oplevet det tidligere, hvor huden skaller af. Intet i negle. Henvises med kløe til vurdering.

Hvad er diagnosen og hvilken behandling vil du foreslå?

Patient case 9

81 årig kvinde med 2 års varende arvævs lignende hudforandring Lokaliseret til venstre temporal region.

Hvad er diagnosen og hvilken behandling vil du foreslå?

Patient case 8

28 årig mand.Tidligere hudrask. 10 dage varende kløende udslet. Arbejder som tømrer.

Hvad er diagnosen og hvilken behandling vil du foreslå?

Patient case 7

23 årig mand, tidl. hudrask nu gennem flere måneder kløe mest på ekstremiteter. Været hos egen læge og på mistanke om scabies, behandlet sig med crème permethrin, uden effekt. Henvises med kløe til vurdering.

Hvad er diagnosen og hvilken behandling vil du foreslå?

Patient case 6

28-årig mand med axil udslæt bilateralt uden effekt af lokalbehandling med miconazol ordineret på mistanke til svamp (ringorm). Patienten klager også over skællende hårbund.

Hvad er diagnosen og hvilken behandling vil du foreslå?

Patient case 5

6 mdr gl. dreng. Rødt skællende kløende udslet på kinder. Forældrene har forsøgt cr Mildison.

Hvad er diagnosen og hvilken behandling vil du foreslå?

Patient case 4

78-årig gammel kvinde med røde skællende forandringer i ansigtet gennem flere år. Ingen effekt af steroid.

Hvad er diagnosen og hvilken behandling vil du foreslå?

Patient case 3

25-årig kvinde med 2 års varende papulopustuløst udslæt med comedoner og cicatricer. Primært kinder.

Hvad er diagnosen og hvilken behandling vil du foreslå?

Patient case 2

43-årig kvinde med 10 års varende erythematøst og papuløst udslæt. Primært på næsen og kinder. Ingen effekt af locoid. Mærker svie og til tider brændende fornemmelse i huden.

Hvad er diagnosen og hvilken behandling vil du foreslå?

Patient case 1

9-årig pige med 2 mdr varende perioralt udslæt forværret efter brug af lokalbehandling med steroid- holdige præparater.

Hvad er diagnosen og hvilken behandling vil du foreslå?

Om tjenesten

  • Om SKINLEARNING

    SKINLEARNING er uddannelser inden for dermatologi, der er rettet mod alment praktiserende læger. Formålet med SKINLEARNING som koncept er at støtte dig i din videreuddannelse inden for dermatologi. Alt uddannelsesmateriale er produktuafhængigt og udarbejdet af eller i tæt samarbejde med dermatologer. Galderma Nordic AB står for finansieringen, men uden indvirkning på indholdet.

  • Hvorfor gør Galderma dette?

    Galderma Nordic vil gerne sikre øget indsigt inden for dermatologi ved at tilbyde relevant viden til læger. Du kan læse mere om Galderma på www.galderma.dk.

    Telefon: +46 18 444 0330
    Fax: +46 18 444 0335
    E-mail: nordic@galderma.com